Find det helt rigtige kalenderlys

kalenderlys

Som nætterne bliver længere, og dagene bliver kortere – og med det kolde vejr – kan vi forsikre os selv om, at vinteren for alvor er på vej. Når vinteren er over os, så er december også på trapperne. Med december følger julen, og julen er lysets fest. I Norden var julen oprindeligt en fest, der blev fejret i årets mørkeste tid for at fejre, at lyset snart ville vende tilbage. I dag fejrer vi Jesus’ fødsel, men vi fejrer stadig i høj grad med lys. Vi pynter stort op med julelys på huset, i vinduerne på træet og i form af forskellige dekorationer. Og selvfølgelig benytter vi os også af hyggelige stearinlys. I løbet af december benytter vi os af et særligt stearinlys, som har til funktion at tælle dagene ned til den specielle aften – juleaften, som vi alle har kært. Lyset er kalenderlyset.

Lige meget hvor langt pengene rækker, og hvilke traditioner du har i familien., om du er traditionel i forhold til dine kalenderlys, eller om du er mere moderne, så kan du her finde inspiration til dit kalenderlys til julen 2018.

Traditionelle kalenderlys

Hvis tingene er bedst, som de var, da du var barn. Hvis tingene gerne må være hyggelige, uden for fine linjer og de rigtige farvekoordinationer. Hvis de søde små røde nisser faktisk ikke er så slemme, og der gerne må snige sig en lille ekstra nisse ind her og der, så er du nok traditionel i forhold til dine juletraditioner. Hvad end du foretrækker, så er der forskellige muligheder til dig.

Hvis du virkelig vægter hyggen højt så er kalenderlyset fra House Doctor med guldprint måske lige noget for dig. Det helt simple lys udelukkende med de 24 tal giver mulighed for at slå dig løs med nisser, gran og engle til den helt store guldmedalje, når du sidder og skal lave din dekoration. Lysene afspejler den hyggelige værdi, der er i lysets fest. Lysene er meget enkle, så de kan falde i alles smag. Derudover kan lysene bruges både til juledekorationer eller en lækker lysestage – Det er helt op til dig og dine traditioner. Derudover er prisen meget overkommelig.


Hvis du virkelig er nisseglad, og ikke har noget imod, at dine lys er dekoreret med hyggelige nisser, bør du overveje det fine kalenderlys fra Klarborg. Klarborg udkommer hvert år med julepynt og lys med et fint årsnissepar. Dette år hedder de søde nisser Vilhelm og Cecilie.  Lysene fra Klarborg er ideelle til dem, som virkelig vil fremhæve hyggen med deres lys, og godt kan lide, at lysene er dekorerede. Her finder du flotte kalenderlys med f.eks. gran, guld, nisser og engle på.


En tredje mulighed er det fine, traditionelle Merry Christmas kalenderlys med gran, flagguirlander og julehjerter. Lyset kan med din udsmykning sagtens stå alene i en simpel kalenderlysholder eller grandekoration, da det er så fint pyntet i forvejen.

 

 


Til den moderne

Hvis du er mere til, at farverne passer ordentligt sammen og prioriterer de rene linjer. Hvis den nordiske stil lige er dig, og du godt kan lide det enkelt, så er du måske mere moderne i dit valg af julepynt. I så fald er der masser af muligheder til dig.

Årets moderne lys, der skal passe ind i stilrene eller funky hjem er  Kalenderlyset fra Normann Copenhagen. Det flotte lys er anderledes end de traditionelle med nisserne, men går i den grad ikke ned på dekorationen. Lyset passer perfekt ind i et nordisk og moderne hjem. Med de flotte, sorte blomster ser det rigtig lækkert ud i en enkelt lysestage.

Normann Copenhagen har også dette kalenderlys til de mere farveglade. Lyset er simpelt i sin udformning, men har en farvet ring rundt om lyset ved hvert andet tal. De fine farver vil være en god kontrast til ensfarvede og hvide hjem, hvor der gerne må hygges med kalenderlys, men hvor det ikke behøver være alt for julet.

Til den minimalistiske

Hvis det skal være så enkelt som overhovedet muligt uden nips, så er det måske minimalisme, som du er interesseret i. Ved den minimalistiske stil er der fokus på, kun at have dét, som er det essentielle – altså her skal det være så rent og lige som muligt. Som minimalist ser man ikke noget behov for overdekoration, da der ikke er brug for at bruge ressourcerne på dette. Det er meget lig med den nordiske moderne stil og kan nemt passes sammen med. Dog går man i minimalisme ikke ned på netop det essentielle, og til lysets fest er lyset essentielt. Der er selvfølgelig også masser af kalenderlys til minimalisterne, så netop du kan få det lys, der passer perfekt ind i din indretning!

En klassiker er kalenderlyset fra Georg Jensen, der viser, at du går op i gode, danske mærker, og at du ved, hvad der er in. Årets lys er hvidt med simpel udsmykning i guld. Et smukt og enkelt lys.


Må årets kalenderlys gerne have et twist, så vælg det det enkle kalenderlys fra Broste Copenhagen. Lyset er hvidt med sort skrift. Twisten er, at den sorte skrift er håndskrevet – et virkelig fint lys.

Holdere til kalenderlys

Julens kalenderlys skal enten være midtpunkt i en flot, hjemmelavet dekoration, eller fungere som nydelig udsmykning i en kalenderlysholder.

Lyseholderen fra House Doctor er et fint og simpelt valg. Holderen er sort og er udformet i et råt aluminiumslook.


En anden mulighed er de søde og klassiske lyseholdere fra Klarborg, der kan bruges igen og igen. Holderen er fantastisk sød og fungerer som julepynt i sig selv med granudsmykning og en sød nisse.


Er Rudolf et hit i jeres hus? Så skal du vælge den søde og sjove lyseholder fra Medusa, der er udformet som Rudolf, der trækker en kælk, hvor kalenderlyset placeres omringet af små, fine gaver.


Er du mere til den nordiske og minimalistiske indretning, så vælg lyseholderen fra Stelton i messing. Den er smuk og enkel og helt perfekt til hvide kalenderlys.