Julekalendere TV 2022 – Disse TV julekalendere vises i år

Årets julekalendere i TV 2022

Julen er en højtid, der er fyldt med traditioner. Det gælder ikke mindst, når det kommer til TV. I langt de fleste husstande herhjemme er de søde, underholdende og eventyrlige julekalendere en fast del af hverdage og weekender fra 1.-24. december. 

Hvor kan jeg se årets julekalender TV?

Du har forskellige muligheder for at se julekalendere i 2022 på TV. Du kan bruge den klassiske metode og se dine og familiens favoritter på fjernsynet, hvor der hver dag fra 1. til 24. december sendes afsnit på bestemte tidspunkter. 

Har du en travl hverdag, hvor det er en udfordring at få alle familiens aftaler og arrangementer op i en højere enhed, kan det være den rette løsning for dig og børnene at streame julekalendere. Den store fordel ved streamingtjenesterne er, at her bestemmer du og familien selv, hvornår dagens juleafsnit skal ses. Der kan pauses i udsendelserne, og det er muligt at se flere afsnit i træk, hvis dagen i går blev for hektisk til at se de hyggelige og søde julekalenderafsnit.  

Når du streamer jule-tv, kan du også selv vælge, hvor afsnittene skal ses. Det kan være på TV’et, eller du og børnene kan se et eller flere afsnit på Ipad eller smartphone. 

Du skal have DRTV og/eller TV2 Play for at kunne streame årets julekalender 2022 TV.

Julekalendere for børn

Der er både nye og velkendte børnejulekalendere, der henvender sig til de mindste medlemmer af husstanden. 

“Ramajetternes Jul” (DRTV)

De søde, fjollede og seje Ramajetter arbejder i Ramasjang Lufthavn. De glæder sig helt vildt til julen og er godt i gang med alle forberedelserne, da de får en meget vigtig opgave. De skal sørge for, at julemanden får sin computer, hvor alle navne og adresser på børn befinder sig på. 

Det uheldige sker, at julemandens computer pludselig forsvinder under en mellemlanding. Nu opstår panikken, og Ramajetterne må tænke skarpt og samarbejde for at finde ud af, hvad der er sket med den vigtige computer. 

Ramajetternes Jul er tilgængelig på DRTV fra 1. december 2022.

Bamses Julerejse (DRTV)

Julemandens søn har fået nok af at bruge al sin tid på at hjælpe julemanden med at lave og pakke gaver på værkstedet. Han bestemmer sig for at gemme sig i kanen og smider både gavepapir, gavebånd og sække med til- og frakort ud, mens julemanden flyver sine aftenture. Uden dette tilbehør er det umuligt at lave gaver!

Både papir, bånd og sække med kort lander i hovederne på Bamse, Kylling og søde Ælling. De 3 venner bestemmer sig for at hjælpe julemanden, så børnene kan få deres gaver, og det kan blive jul. Vennerne drager ud på en lang rejse mod Nordpolen.

Men julemandens irriterede søn er fulgt efter dem, og han vil gøre alt for at spolere deres rejse. Mens vennerne er på rejse, bliver Luna og Aske bekymrede, da deres gode venner pludselig er blevet væk.

Bamses Julerejse kan ses fra 1. december på DRTV.

Julekalendere for teenagere 

De unge mennesker har masser af valgmuligheder, når det kommer til at finde indhold, der kan skabe skønne stunder i den længselsfulde tid frem på juleaften. 

“Alletiders Julemand” (TV2 og TV2 Play)

Alletiders Julemand er en af favoritjulekalenderne med den drillende og charmerende Pyrus i front. I denne kalender møder vi alle de velkendte karakterer – Gyldengrød, Kandis, Bertramsen og Josefine Brahe. Pyrus er blevet godt træt af, at det kun er menneskene, julemanden betænker i forhold til gaver juleaften. Han beslutter sig derfor for at ville møde julemanden, så han kan fortælle ham om sin irritation. 

Pyrus stjæler Gyldengrøds tryllebog med henblik på at finde en trylleformular, der kan få julemanden til at komme til Rigsarkivet. Pyrus ved ikke, at julemanden allerede er bekendt med Pyrus’ irritation og befinder sig i Rigsarkivet, og problemer opstår, når man tryller ting frem, som er tæt på én. 

Trylleformularen gør, at julemanden mister sin hukommelse, og så er julen i faren! 

Alletiders Julemand sendes om eftermiddagen på TV2 og kan ses fra 1. december.

“Nissernes Ø” (Ramasjang og DRTV)

I Nissernes Ø møder vi den seje nissebande med blandt andet fitnessnissen Figur Figurson, Sugar, Lunte og Jo Jo. Handlingen udspiller sig både i kolde Holme Olstrup herhjemme samt i det eksotiske St. Croix. 

Nissebanden kommer på en svær opgave, da de finder ud af, at en falsk julemand har stjålet julen og solgt den til en selvoptaget rigmand.

Nissernes Ø er den eneste, danske julekalender, som er optaget i 3 forskellige lande – Danmark, Grønland og St. Croix. Den kostede 22 millioner kroner at producere og blev sendt første gang i 2003.

Nissernes Ø kan ses fra 1. december. Den sendes på Ramasjang hver dag kl. 17.00 frem til d. 24. december.

“Julehjertets Hemmelighed” (DR1 og DRTV)

Julehjertets Hemmelighed er årets nye julekalender for hele familien. I juleserien møder vi Karen, som er tjenestepige på en fin herregård. Handlingen skal forestille at finde sted tilbage i 1800tallets Danmark. 

Herregårdens maskot og beskytter er nissen Rumle, der er bedste ven med Karen. Da Karen fylder 13 år, mister hun evnen til at se Rumle, og vennerne vil gøre alt for, at de kan blive genforenet. I forsøget på at komme til at kunne se Rumle igen bliver vennerne fristet til at lave et magisk julehjerte. Men opgaven går ikke som planlagt, og ond magi kommer til at påvirke livets gang på herregården. 

Nu handler det om at redde Rumle og lave julehjertet om, så freden igen kan sænke sig, og de uvenlige kræfter forsvinde. 

Julehjertets Hemmelighed kan ses hver aften kl. 19.30 på DR1.

Julekalendere for voksne 

Det er i de voksnes kategori, at vi finder nogle af de mest populære og ikoniske julekalendere gennem tiden

“The Julekalender” (TV2 Charlie)

Overnissen Gammelnok er ved at udånde, da hans livsmelodi begynder at gå mere og mere i stå. Det er nu op til de inkompetente og lettere forstyrrede nisser – Fritz, Hansi og Günther – at finde nøglen til The Playdåse, så Gammelnok kan leve videre. 

På rejsen for at finde den vigtige nøgle styrter de 3 nisser ned med deres hjemmelavede fly. De er landet på en afsidesliggende mark, der tilhører kartoffelavlerparret, Gertrud og Oluf Sand. 

Kartoffelavlerparret får besøg af en sær person fra København ved navn Benny, der ender med at blive logerende hos dem. Benny, der udgiver sig for at være handelsrejsende, er i virkeligheden en Nåsåer (en nissevampyr, der ønsker at skabe problemer for både nisser og mennesker).

Benny er på mission for at finde nissernes bog, som han kan bruge til at ødelægge menneskenes samfund. Han har en plan om blandt andet at indføre skattetryk på 100%!.

Den populære og udødelige julekalender for voksne kan ses hver aften på TV2 Charlie. Og den kan streames på TV2 Play.