De traditionelle julesange til den gode hygge

de søde julesange hører sig til jul

Til julens mange hyggelige stunder, der hører der sig selvfølgelig også de traditionelle og hyggelige julesange sig til, som du måske ikke finder blandt Youtube julesangene.

Selvom de forskellige af julens sange bruges hele vejen igennem jul, så er det jo hovedsageligt den 24. december, hvor dansen om juletræet, at sangene indfinder sig som den årlige tradition, men dog vil du kunne en del af den nedenstående sange i radioen og andre steder, fra november og stort set frem til 2 juledag.

De mest velkendte julesange er “højt fra træets grønne top” der er dateret helt tilbage til år 1848, helt ligesom du kender de andre nedenstående klassikere som kan bruges som inspiration til hyggelig julemusik.

Barn Jesus i en krybbe lå

Komponist: Niels W. Gade
Tekst: H.C. Andersen, 1832

Barn Jesus i en krybbe lå,
skønt Himlen var hans eje;
hans pude her blev hø og strå,
mørkt var det om hans leje!
Men stjernen over huset stod,
og oksen kyssed barnets fod.
Halleluja! Halleluja! Barn Jesus!

Hver sorgfuld sjæl, bliv karsk og glad,
ryst af din tunge smerte,
et barn er født i Davids stad
til trøst for hvert et hjerte;
til barnet vil vi stige ind
og blive børn i sjæl og sind.
Halleluja! Halleluja! Barn Jesus!

Dejlig er den himmel blå

Komponist: Dansk melodi, 1840
Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1810

Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.

Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
som en lille stjernesol.

Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord.

Vise mænd fra østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
som var født i samme stund.

De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehem,
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød.

Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist.

Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.

Dejlig er jorden

Komponist: Schlesisk melodi
Tekst: B.S. Ingemann, 1850

Dejlig er jorden,
prægtig er Guds himmel,
skøn er sjælenes pilgrimsgang!
Gennem de fagre
riger på jorden
gå vi til paradis med sang!

Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang;
aldrig forstummer
tonen fra himlen
i sjælens glade pilgrimssang.

Englene sang den
først for markens hyrder,
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er i dag en frelser fød!

Det kimer nu til julefest

Komponist: C. Balle, 1850
Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1817

Det kimer nu til julefest,
det kimer for den høje gæst,
som steg til lave hytter ned
med nytårsgaver: fryd og fred.

O, kommer med til Davids by,
hvor engle sjunger under sky;
o, ganger med på marken ud,
hvor hyrder hører nyt fra Gud!

Og lad os gå med stille sind
som hyrderne til barnet ind,
med glædestårer takke Gud
for miskundhed og nådesbud!

O Jesus, verden vid og lang
til vugge var dig dog for trang,
for ringe, om med guld tilredt
og perlestukken, silkebredt.

Men verdens ære, magt og guld
for dig er ikkun støv og muld;
i krybben lagt, i klude svøbt,
et himmelsk liv du har mig købt.

Velan, min sjæl, så vær nu glad,
og hold din jul i Davids stad,
ja, pris din Gud i allen stund
med liflig sang af hjertens grund!

Ja, sjunge hver, som sjunge kan:
Nu tændes lys i skyggers land,
og ret som midnatshanen gol,
blev Jakobs stjerne til en sol!

Nu kom han, patriarkers håb,
med flammeord og himmeldåb;
og barnet tyder nu i vang,
hvad David dunkelt så og sang.

Kom, Jesus, vær min hyttegæst,
hold selv i os din julefest,
da skal med Davidsharpens klang
dig takke højt vor nytårssang!

En lille nisse rejste

Komponist: Joh. Chr.
Tekst: Jul. Chr. Gerson, 1845

En lille nisse rejste
med ekstrapost fra land til land,
hans agt det var at hilse
på verdens største mand.

Han kom til stormogulen
og der, hvor kæmpekålen gror,
men mellem alle kæmper
han tyktes ingen stor.

Da gik han ned til havet
og stirred i det klare vand; –
han smilte, thi nu havde
han set den største mand.

Et barn er født i Bethlehem

Komponist: Tysk visemelodi, ca. 1600
Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1820

Et barn er født i Bethlehem,
– Bethlehem,
thi glæder sig Jerusalem.
Halleluja,
– halleluja!

En fattig jomfru sad i løn
– sad i løn
og fødte himlens kongesøn.
Halleluja,
– halleluja!

Han lagdes i et krybberum,
– krybberum,
Guds engle sang med fryd derom.
Halleluja,
– halleluja!

Og østens vise ofred der
– ofred der
Guld, røgelse og myrra skær.
Halleluja,
– halleluja!

Forvunden er nu al vor nød,
– al vor nød,
os er i dag en frelser fød.
Halleluja
– halleluja!

Guds kære børn vi blev påny,
– blev påny,
skal holde jul i himmelby.
Halleluja,
– halleluja!

På stjernetæpper lyseblå
– lyseblå
skal glade vi til kirke gå.
Halleluja
– halleluja!

Guds engle der os lære brat,
– lære brat,
at synge, som de sang i nat.
Halleluja,
– halleluja!

Da vorde engle vi som de,
– vi som de,
Guds milde ansigt skal vi se.
Halleluja,
– halleluja!

Ham være pris til evig tid
– evig tid
for frelser bold og broder blid!
Halleluja,
– halleluja!

Glade jul, dejlige jul

Tekst: B. S. Ingemann (1850)
Musik: Fr. Gruber (1818)

Glade jul, dejlige jul,
engle daler ned i skjul!
Hid de flyver med paradisgrønt,
hvor de ser, hvad for Gud er kønt,
lønlig iblandt os de går,
– lønlig iblandt os de går!

Julefryd, evige fryd,
hellig sang med himmelsk lyd!
Det er englene, hyrderne så,
dengang Herren i krybben lå,
evig er englenes sang,
– evig er englenes sang.

Fred på jord, fryd på jord,
Jesusbarnet blandt os bor!
Engle sjunger om barnet så smukt,
han har Himmerigs dør oplukt,
salig er englenes sang,
– salig er englenes sang.

Salig fred, himmelsk fred
toner julenat herned!
Engle bringer til store og små
bud om ham, som i krybben lå;
fryd dig, hver sjæl, han har frelst,
– fryd dig, hver sjæl, han har frelst!

Højt fra træets grønne top

Komponist: Emil Hornemann, 1848
Tekst: Peter Faber, 1848

Højt fra træets grønne top
stråler juleglansen
spillemand, spil lystigt op
nu begynder dansen.
Læg nu smukt din hånd i min
ikke rør ved den rosin!
Først skal træet vises
siden skal det spises.

Se, børnlil, nu går det godt
I forstår at trave,
lad den lille Signe blot
få sin julegave.
Løs kun selv det røde bånd!
Hvor du ryster på din hånd
Når du strammer garnet,
kvæler du jo barnet!

Peter har den gren så kær,
hvorpå trommen hænger
hver gang han den kommer nær
vil han ikke længere.
Hvad du ønsker, skal du få
når jeg blot kan stole på
at du ej vil tromme
før min sang er omme.

Anna, hun har ingen ro
før hun får sin pakke
fire alen merino
til en vinterfrakke.
Barn, du blir mig altfor dyr
men da du så propert syr
sparer vi det atter,
ikke sandt, min datter?

Denne fane ny og god
giver jeg til Henrik.
Du er stærk og du har mod
du skal være fændrik.
Hvor han svinger fanen kækt
Børn, I skylder ham respekt
vid, det er en ære,
Dannebrog at bære.

O, hvor er den blød og rar
sikken dejlig hue!
Den skal sikre bedstefar
imod frost og snue.
Lotte, hun kan være stolt
tænk jer, hun har garnet holdt!
Det kan Hanne ikke,
hun kan bare strikke.

Børn, nu er jeg bleven træt
og I får ej mere.
Moder er i køkkenet,
nu skal hun traktere.
Derfor får hun denne pung,
løft engang, hvor den er tung!
Julen varer længe,
koster mange penge.

I denne søde juletid

Komponist: C. Balle, 1855
Tekst: H.A. Brorson, 1739

I denne søde juletid
tør man sig ret fornøje
og bruge al sin kunst og flid,
Guds nåde at ophøje;
ved den, som er i krybben lagt,
vi vil af ganske sjælemagt
i ånden os forlyste;
din lov skal høres, frelsermand,
så vidt og bredt i verdens land’,
at jorden den skal ryste.

En liden søn af Davids rod,
som er og Gud tillige,
for verdens synders skyld forlod
sit søde himmerige,
det var ham svart at tænke på,
at verden skulle undergå,
det skar ham i hans hjerte;
i sådan hjertens kærlighed
han kom til os på jorden ned
at lindre vores smerte.

Vor tak vi vil frembære da,
endskønt den er kun ringe,
hosianna og halleluja
skal alle vegne klinge;
Guds ark er kommen i vor lejr!
thi sjunge vi om fryd og sejr,
mens hjertet sig kan røre,
vi sjunge om den søde fred,
at helvede skal skælve ved
vor julesang at høre.

Gud er nu ikke længer vred,
det kan vi deraf vide,
at han har sendt sin søn herned,
for verdens synd at lide.
Det vorde vidt og bredt bekendt,
at Gud sin søn for os har sendt
til jammer, ve og våde,
hvo ville da ej være fro,
og lade al sin sorg bero
på Jesu søde nåde?

Som natten aldrig er så sort,
den jo for solen svinder,
så farer al min kummer bort,
når jeg mig ret besinder:
at Gud så hjertens inderlig
af evighed har elsket mig
og er min broder vorden,
jeg aldrig glemmer disse ord,
som klingede i engle-kor:
Nu er der fred på jorden!

Og blandes end min frydesang
med gråd og dybe sukke,
så skal dog korsets hårde tvang
mig aldrig munden lukke;
når hjertet sidder mest beklemt,
da bliver frydens harpe stemt,
at den kan bedre klinge,
og knuste hjerter føle bedst,
hvad denne store frydefest
for glæde har at bringe.

Halleluja, vor strid er endt,
hvo ville mere klage ?
Hvo ville mere gå bespændt
i disse fryde-dage?
Syng højt i sky, Guds kirkeflok:
Halleluja, nu har jeg nok,
den fryd har ingen lige,
halleluja, halleluja,
Guds søn er min, jeg vil herfra
med ham til himmerige.

Julen har bragt velsignet bud

Komponist: C.E.F. Weyse, 1841
Tekst: B.S. Ingemann, 1839

Julen har bragt velsignet bud.
Nu glædes gamle og unge:
Hvad englene sang i verden ud,
nu alle små børn skal sjunge.
Grenen fra livets træ står skønt
med lys som fugle på kviste.
Det barn, som sig glæder fromt og kønt,
skal aldrig den glæde miste.

Glæden er jordens gæst i dag
med himmelkongen den lille.
Du fattige spurv! Flyv ned fra tag
med duen til julegilde!
Dans, lille barn, på moders skød!
En dejlig dag er oprunden:
I dag blev vor kære frelser fød
og paradisvejen funden.

Frelseren selv var barn som vi,
i dag han lå i sin vugge.
Den have, Guds engle flyve i,
vil Jesus for os oplukke.
Himmerigs konge blandt os bor,
han juleglæden os bringer,
han favner hver barnesjæl på jord
og lover os englevinger.

Julen har englelyd

Komponist: A.P. Berggreen, 1852
Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1837

Julen har englelyd,
vi med fryd
os barnlig på Gud Fader
forlader.
Vi var i nød så længe,
dog hørte han vor bøn,
han ved, hvortil vi trænge,
vor frelser blev Guds Søn.

Thi vil vi alle sjunge
med hjerte og med tunge:
et ære være Gud
for sit julebud!

Ret i en salig tid
kom han hid.
Til levende og døde
genløde
de ord, der for så vide
til alle tider hen
om ham, som tog vor kvide
og gav os fryd igen,
gik ned for os i døden,
som sol i aftenrøden,
og stod i morgengry
op for os på ny.

Sorg er til glæde vendt,
klagen endt.
Vor glæde skal hver tunge
udsjunge.
Syng med Guds engleskare
på Jesu fødselsdag
om fred trods nød og fare
Gud Faders velbehag,
som vil al sorgen vende
til glæde uden ende,
bær os på børnevis
ind i paradis.

På loftet sidder nissen

Komponist: Otto Teich
Tekst: Margrethe Munthe

På loftet sidder nissen med sin julegrød,
sin julegrød, så god og sød,
han nikker, og han spiser, og han er så glad
for julegrød er hans bedste mad.
Men rundt omkring står alle de små rotter,
og de skotter, og de skotter:
“Vi vil så gerne ha’ lidt julegodter,”
og de danser, danser rundt i ring.

Men nissefar han truer med sin store ske:
“Vil I nu se at kom’ af sted,
for jeg vil ha’ min julegrød i ro og fred,
og ingen, ingen vil jeg dele med.”
Men rotterne de hopper, og de danser,
og de svinser, og de svanser,
de kikker efter grøden, og de standser,
og de står om nissen tæt i ring.

Men nissefar han er en lille hidsigprop,
og med sin krop han gør et hop:
“Jeg henter katten, hvis I ikke holder op,
når katten kommer, skal det nok bli’ stop.”
Så bliver alle rotterne så bange,
åh, så bange, åh, så bange,
de vender sig og danser et par gange,
og en, to, tre, så er de væk!

Sikken voldsom trængsel og alarm

Komponist: Emil Horneman, 1848
Tekst: Peter Faber , 1848

Sikken voldsom trængsel og alarm,
det er koldt, og man må gå sig varm.
Lygten tændes klokken fire alt,
det skal være aften med gevalt.
Midt på gaden sælges træer og frugt,
se butikken, hvor den stråler smukt!
Varer kan man få i tusindvis,
tænk Dem bare, under indkøbspris.
pris, pris, pris, pris, pris, pris,
tænk Dem bare, under indkøbspris,
pris, pris, pris, pris, pris, pris,
tænk Dem bare, under indkøbspris!

Pyntet smukt af en usynlig hånd
står nu træet der med lys og bånd.
Døren åbnes, og man strømmer ind,
kredsen sluttes med begejstret sind.
Børnene, de hoppe rask af sted,
bedstefader, han er også med;
lad os tage del i deres sang,
brødre, vi var også børn engang.
gang, gang, gang, gang, gang, gang,
brødre, vi var også børn engang,
gang, gang, gang, gang, gang, gang
brødre, vi var også børn engang.

Juleaften, oh hvor er du sød,
så skal alle folk ha’ risengrød –
æbleskiven bliver flittigt vendt,
gåsestegen er til bageren sendt.
Bonden sidder tidligt ved sit fad,
sikken Guds velsignelse af mad;
lænkehunden selv får dobbelt sul,
den skal også vide, det er jul.
jul, jul, jul, jul, jul, jul,
den skal også vide, det er jul,
jul, jul, jul, jul, jul, jul
den skal også vide, det er jul.

Når man ikke er en doven krop,
står man julemorgen tidlig op.
Klokken kimer, gaden er så glat,
kirken lyser i den stille nat.
Indenfor er sang og festlig fred,
og man føler sig så vel derved,
allerhelst når præk’nen ikke dur
thi så får man sig en lille lur!
lur, lur, lur, lur, lur, lur,
thi så får man sig en lille lur,
lur, lur, lur, lur, lur, lur
thi så får man sig en lille lur.

Du, som skænkte os den skønne fest,
hvad der båder os, det ved du bedst.
dog har jeg det håb, at før jeg dør
du ej nægter mig en vis favør:
Drej kun universet helt omkring,
vend kun op og ned på alle ting,
jorden med, – thi den er falsk og hul, –
rør blot ikke ved min gamle jul!
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,
rør blot ikke ved min gamle jul!
Jul, jul, jul, jul, jul, jul
rør blot ikke ved min gamle jul!

Vær velkommen, Herrens år

Komponist: A.P. Berggren, 1852
Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1849

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Julenat, da vor Herre blev fød,
da tændte sig lyset i mørkets skød.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid.
Påskemorgen, da Herren opstod,
da livstræet fæsted i graven rod.

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Pinsedag, da Guds ånd kom herned,
da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed.

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Herrens år med vor Guds velbehag
nu bringer os glæde hver Herrens dag.
Velkommen, nytår, og velkommen her!
Nytårsudgave

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Sandheds Gud! lad dit hellige ord
oplive, oplyse det høje Nord!
Velkommen nytår, og velkommen her!

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Nådens Gud! lad dit solskin i vår
os skænke på marken et gyldent år!
Velkommen nytår, og velkommen her!

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fredens Gud! den livsalige fred
du skænke vort land til at blomstre ved!
Velkommen nytår, og velkommen her!

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fader-Gud! os til glæde og gavn
nytåret henskride i Jesu navn!
Velkommen nytår, og velkommen her!