Julekalender 2019 i TV

Julekalendere i TV 2019 - Årets julekalender i TV

Den 1. december, og årets julekalendere i TV, er så småt begyndt at nærme sig. Det vil med andre ord sige, at når julemåneden for alvor først er gået i gang, er der i mange af landets stuer på traditionel vis, inkluderet julehygge foran fjernsynet med årets julekalender eventyr.

Igennem tiden, har vi i den forbindelse stiftet bekendtskab med både: Anton og hans revnede bukser, Lunte med sin smørklat og ikke mindst Pyrus med sine tryllekunstner på Rigsarkivet.

Men hvilke juleeventyr byder julekalenderne på i år 2019?  Det kan du finde ud af herunder, hvor årets forskellige julekalendere gennemgås, så du kan vælge, hvilke der skal hjælpe med at tælle ned til juleaftenen i år.

Sendetider: Disse julekalendere kan du følge i fjernsynet i 2019

Årets julekalendere 2019 i fjernsynet, byder både på en skøn og velkendt julefortælling, men samtidig også på en hel række af nye juleeventyr.

Der er indtil videre, offentliggjort hele fem forskellige julekalendere, som man vil kunne vælge i mellem i fjernsynet i år, for ikke at glemme streamingtjenesten Viaplay’s julekalender for børn og barnlige sjæle:

  • Storm på Stillevænget (Storm i Stillegade): DR Ramasjang
  • Jagten på Tidskrystallen: DR Ultra
  • Juleserie med Klassen: DR Ultra
  • Julestjerner: DR1 kl. 19:30
  • Tinka & Kongespillet: TV2 kl. 20.00
  • Det store eksperiment: Viaplay

Udover disse ovenstående julekalendere, vil man formentligt kunne se frem til, at der vil være endnu flere at vælge imellem, jo nærmere vi kommer på den 1. december, da en række tv-kanaler endnu mangler at offentliggøre, om samt hvilke julekalendere, de i år vil sende:

  • TV2: plejer at sende en af de kære klassiske julekalendere, om formiddagen omkring kl. 16:00
  • DR2: plejer at sende en satirisk voksen julekalender, om aftenen omkring kl. 22-23:00
  • DR3: har de senere par år, sendt en julekalender for de unge-voksne
  • TV2: Charlie: har de senere par år, sendt en satirisk voksen julekalender omkring kl. 20:30.

Tinka og Kongespillet (2019)

Årets nye julekalender, bliver denne gang sendt på TV2 kl. 20.00, med titlen: ”Tinka & Kongespillet”. Dette juleeventyr er en forlængelse af julekalenderen: ”Tinkas Juleeventyr”, som der blev sendt på TV2 i 2017.

Julekalenderen byder således, på et glædeligt gensyn med nissepigen: Tinka og menneskedrengen: Lasse, der i år skal forsøge at redde den fredelige nisseby: Kongsby, ved at vinde en konkurrence ved navn: ”Kongespil”, imellem rigets fire kolonier. For at vinde konkurrencen bliver Tinka atter engang nødsaget til at drage brug, af sine evner som halv nisse/halvt menneske.

Julestjerner (2012)

DR1’s julekalender, er i år genudsendelsen af julefortællingen: ”Julestjerner”, som der havde sin præmiere på DR1 i 2012.

I julekalenderen møder vi bl.a. amatørastronomen Bob, 13-årige Sus der er tvunget til at flytte og 9-årige Tom, som der sammen beslutter sig for at finde ud af, hvad meningen er, med en ny funklende stjerne på himlen. Vi bliver hertil budt indenfor i en verden af utrolige fænomener, der baserer sig på eksakt viden om universet omkring os.  

”Julestjerner” er som den første danske julekalender, bestående af 25 afsnit, hvortil der også er noget at glæde sig til den 25. december. Julekalenderen sendes kl. 19:30 hver dag, fra den 1. – 25. december.

Foto: DR – Mike Kolöffel – Julestjerner

Storm på Stillevænget (Storm i Stillegade) (2018)

Foto: DR / Sveriges Television AB

DR Ramasjang byder i år på den svenske julekalender: ”Storm på Stillevænget”, der havde præmiere på den svenske tv-kanal SVT sidste år (Storm på Lugna gatan). Det er således første gang, at julekalenderen vises på dansk fjernsyn.

Foto: DR / Sveriges Television AB

I julekalenderen møder vi familien Storm, der er flyttet på landet og som har tilmeldt sig en julekonkurrence, for at lære de nye naboer at kende. Familien kæmper her, for at byens fine dame ikke skal vinde julekonkurrencen atter engang, men førend det kan lykkedes, må familien først få Stillegades beboere til at arbejde sammen, hvilket ikke er nogen helt nem opgave.

Trailer: Storm på Stillevænget

Jagten på tidskrystallen (2017)

På DR Ultra, vil man i år kunne se den svenske julekalender: ”Jagten på tidskrystallen”, fra år 2017. Julekalenderen har hertil i år præmiere på dansk tv.

Fortællingen er præget af klassikere som bl.a. ”E.T”, i en skøn kombination med jul og sne. Vi præsenteres således for tre børn, der må rejse igennem en portal, der fører dem til universets centrum, for at redde julen. Mon de når det, førend det bliver juleaften?

Julekalender trailer: Jagten på tidskrystallen

Juleserie med Klassen (2019)

DR Ultra sender endvidere, for tredje år i træk, nye episoder af juelserien: ”Klassen”, som er mulig at følge med i, hver tirsdag til torsdag op til juleaften.

I disse små juleepisoder, der henvender sig til de lidt ældre børn, bliver vi præsenteret for den populære fiktionsserie, der tager fat om de mange dilemmaer, der er forbundet med, at trives med at gå i skole i julen.

Det store eksperiment (2019)

På Viaplay vil man kunne se præmieren på den underholdende og lærerige julekalender: Det store eksperiment fra den 1. december.

Julekalenderen er tilbage med sin tredje sæson, hvor vi i år møder børnene: Freja og Sebastian, som der i samarbejde med den velkendte tv-vært: Jacob Riising, skal ud på et spændende undersøisk eventyr, hvor de skal forhindre professor Primus i at skabe en miljøkatastrofe, således at de atter kan redde julen.