Julekalendere i TV 2020

Årets julekalendere i TV 2020

Opdatering: Læs om dette års aktuelle Julekalendere i TV her…

Hvis der er én ting, som kan samle danskerne, er det julekalenderne på TV. Der laves forskellige kalendere hvert år, som henvender sig til forskellige målgrupper. Der er én for de mindste børn, én for unge, og typisk én eller flere for voksne.

Det er ikke kun på de store TV-kanaler som TV2 og DR1, at der hver dag fra d. 1. til d. 24. december kan slappes af med familien med en skøn, eventyrlig og spændingsfyld kalender. Også på de kanalerne med færre seertal er der afsnit af nye eller gamle kalendere at se hver dag i december. Vælger du streaming julekalderene, vælger du selv, hvornår afsnittene skal ses.  

Herunder kan du få indblik i, hvilke julekalendere der kan følges med i anno 2020. Kalenderne er beskrevet både med TV-station, sendetid og fortælling om indhold.

DR1

Julefeber – kl. 19.30

Julefeber - DR Julekalender 2020
Foto: DR, Nicolai Lok, DFF

”Julefeber” er årets helt nye julekalender, der vises på DR1 hver dag i december indtil juleaften.

I kalenderen møder vi den 13årige Bjørn, der sammen med sin far og lillesøster skal smides ud af deres lejlighed, da faren skylder penge. Den lille familie flytter i skjul ind på loftet på Det Kongelige Teater, hvor faren arbejder.

På teateret møder Bjørn ”Frede”, der er pige, som går på balletskolen på Det Kongelige Teater. Hun føler ikke, hun hører til i ballettens verden, og hun begynder at være sammen med Bjørn.

Der begynder at ske noget mystik med Bjørn, mens han bor i teateret. Når han hører musik, kan han pludselig ikke lade være med at danse. Der sker andre mærkelige ting med Bjørn i løbet af de 24 afsnit, som han og ”Frede” samen må opklare.

Trailer til Julefeber -DR1 julekalenderen i 2020

TV2

Alletiders Jul – kl. 16.00

Uanset om du er barn, ung eller voksen, er der dømt hyggegaranti på TV2, når der sendes ”Alletiders Jul” med den elskede og nysgerrige Pyrus som hovedperson. Der findes i alt 4 TV-kalendere fra det hyggelige Rigsarkiv, hvor Pyrus bor med sine nissevenner. ”Alletiders Jul” er den første af de 4 juleserier.

”Alletiders Jul” er én af de mest populære julekalendere med Pyrus, Gyldengrød og kære Kandis. Alle i familien kan nyde eventyrlige eftermiddage hele december, når et nyt afsnit toner frem på skærmen.

Alletiders Jul – Intro fra 2004

I ”Alletiders Jul” kæmper nisserne om at få alt på plads i forhold til julen. Pyrus er ved et uheld kommet til at trylle alt, hvad der handler om den danske jul, ud af de mange historiebøger, som findes på Rigsarkivet.

Det betyder, at julen helt er forsvundet fra omverdenen. Dette skal nisserne ved fælles hjælp have nået at lave om på, inden det bliver juleaften.

Pludselig dukker en forvirret pige, Freja, op. Hun ved ikke selv, hvem hun er, eller hvor hun kommer fra. Nisserne må på bedste vis forsøge at finde ud af mysteriet.

Juleønsket – kl. 20.00

Foto: TV2

 ”Juleønsket” er navnet på årets familiejulekalender på TV2 for de store børn. Den blev første gang sendt i 2015 og vender nu tilbage på skærmen hver aften kl. 20.00.

Foto: TV2

Julie, der er én af hovedpersonerne i TV-kalenderen, drømmer om at kunne holde jul med hele sin familie. Men både Julies far og mor skal arbejde juleaften, og Julies halvsøster, Mie, har planer om at rejse til Sverige for at fejre jul dér med sin biologiske mor.

Julie beslutter sig en dag for at afprøve et gammelt, buddhistisk ønskeritual, som halvsøsteren har fortalt hende om.

Ønsket om at holde jul med hele familien bliver sendt op til himlen, hvor det høres og modtages af englene. Det er den unge engel, Rafi, der får til opgave at få Julies ønske til at gå i opfyldelse.

Rafi bliver sendt til jorden i en midlertidig periode som straf for, at han ikke har hørt efter i engletimerne i himlen.

Det bliver dog ikke nemt for Rafi at hjælpe Julie. Dæmonen Baalios viser sig at være begyndt at lave ballade og ravage hos menneskene efter 400 års fravær.

Grethes Jul – kl. 20.30 (adventskalender der sendes hver mandag)

Når ”Juleønsket” har været sendt om mandagen, kan du blive på TV2 og nyde gensynet med karakteren Grethe (spilles af den humoristiske skuespiller Peter Frödin).

”Grethes Jul” er en ny adventskalender, der er lavet som en fortsættelse af serien om Grethe, der blev vist i 2016.

Det overordnede tema i ”Grethes Jul” er kærlighed.

Det er Jarl-Friis Mikkelsen, der er idémanden til adventskalenderen og ham, der har instrueret de 4 afsnit.

Vi møder Grethe i stormagasinet, hvor hun lancerer sin bog ”Pletter – alt kan fjernes”. Grethe fortæller de besøgende om, hvordan alle slags pletter (også dem i hjertet) kan fjernes.

En dag møder Grethe en dreng, som vender op og ned på hendes egenskaber i forhold til at kunne hjælpe andre mennesker.

Grethe kommer ud for situationer, hvor hun må hjælpe forskellige mennesker i sin omverden. Det er ikke altid lige let at få tid til at hjælpe andre, når omstændigheder og strenge krav fra afdelingslederen, Bibbis, skal imødekommes.

DR Ramasjang

Ramajetternes jul – kl. 07.00

Ramajetternes Jul- Julekalender på Ramasjang 2020
Foto: DR, Bjarne Bergius Hermansen

Hver morgen kan de mindste medlemmer i familien stå op sammen med ”Ramajetternes jul”. Den søde julekalender blev første gang vist i 2017 og vender nu tilbage hv er morgen på Ramasjang.

Julemandens computer med alle børnenes julegaveønsker er blevet stjålet fra Ramasjang Lufthavn. Ramajetterne må hjælpe julemanden med at få computeren tilbage.

Dette fører dem vidt omkring i hele verden.

Nissebanden – kl. 17.00

Om eftermiddagen kan hele familien læne sig tilbage i sofaen for at nyde gensynet med den første julekalender med ”Nissebanden” (der består af nisserne Gemyse, Pyt, Hr. Mortensen, skibsnissen Skipper, Lunte og Pil).

Julemanden har mistet sit gode julehumør. Hans humør består af forskellige sanser, og det bliver nu Nissebandens opgave at finde frem til de lyde og ting, som kan få julemandens humør tilbage.

Det er ikke nemt for Nissebanden at samle de ting ind i naturen, som skal tages med til julemanden for at hjælpe ham.

Materialerne skal samles ind i magiske poser, men pludselig sker det, at hver gang Pil har indhentet ting i naturen, så sprænger posen.

Sebastians Jul – 17.30

Lige efter Nissebanden kan børnene blive i sofaen for at være sammen med Sebastian Klein. Sebastian er i december flyttet ind på en gård (Dansk Landbrugsmuseum der ligger i tilknytning til Herregården Gammel Estrup på Djursland).

Hver dag er der opgaver på gården, som Sebastian skal have klaret. Sebastian er ikke alene. Han bor sammen med musen Herkules i karlekammeret.

Det er bondemanden, der lægger små sedler med opgaver i Sebastians julesok. Sebastian skal både hjælpe dyrene på gården og samtidig nå alle forberedelser til at kunne holde en god, traditionel, dansk jul.

DR2

Jul med Trines mor – 21.00 (adventskalender der vises hver søndag)

Holder du af ”Rytteriet”, vil adventskalenderen på DR2 blive et hit hos dig.

I ”Jul hos Trines mor” kan du møde figuren fra Rytteriet (spillet af Bodil Jørgensen). Trines mor er kendt for sine grænseoverskridende telefonsamtaler, der ofte indeholder pikante detaljer og personlige temaer hos datteren Trine.

I adventskalenderen kan du lære Trines mor godt at kende. Hun er i færd med at planlægge en stor julefest, der dog går hen og bliver forstyrret, da Trine pludselig ikke tager telefonen længere.

Trine er blevet fyret, og Trines mor kan nu ikke længere snakke om tabubelagte emner med datteren over telefonen.  

TV2 Charlie

The Julekalender – kl. 20.30

De fleste mænd og kvinder over 30 år vil mene, at det umuligt kan blive jul uden den ikoniske ”The Julekalender” med De Nattergale. I år kan Gertrud og Oluf Sand opleves på TV2 Charlie. I kalenderen følger vi de 3 nisser Fritz, Hansi og Gynter, der er blevet sendt på mission efter at finde nøglen til den spilledåse, som frembringer Gammelnoks Livsmelodi.

De 3 nisser får dog problemer, da Benny er dukket op hos kartoffelavlerne Hr. og Fru. Sand, som bor tæt på nissernes hule. Benny er i forklædning som en københavner, mens han i virkeligheden er en Nåsår, som vil have fat i nissernes bog med alle hemmeligheder.

I år 2020 bliver det 12. gang, ”The Julekalender” vises på TV. Den første gang julekalenderen kunne ses, var på TV2 i år 1991.

TV2 Play

Jul i Valhal (streaming)

Julen starter tidlig i år på TV2 Play. Her kan du allerede fra d. 7. november tage børnene med på en historisk og eventyrlig julerejse ind i den nordiske mytologi.

”Jul i Valhal” blev første gang sendt i 2005. I den familievenlige julekalender er Loke sluppet fri fra sine lænker. Hvis ikke hovedpersonerne Sofie og Jonas med hjælp fra guderne får fanget Loke, vil Ragnarok bryde ud og for evig tid lægge Midgård og Asgård øde.

Jul i historiehulen (streaming)

Som noget særligt tilbyder TV2 Play i år en julekalderen, der er designet til de mindste børn. ”Jul i historiehulen” er en sød, kær og stille julekalender, der er bygget op omkring historiefortælling. Hver dag op imod jul kan børn og voksne følge med i et lille, nyt afsnit, der handler om vores elskede jul.