Kreative julegaver

Kreative julegaver

Når du skal finde den perfekte julegave til dem, der står dig nærrest, er det rart at finde på en gave, som har et personligt præg. På den måde kan modtageren mærke, at du har lagt noget kærlighed i gaven og tænkt nøje over den. Hvis du kaster dig ud i kreative julegaver, er det ikke svært at få gaven til at være personlig. Du kan nemlig tilrettelægge gaven efter lige præcis den person, der skal modtage den.

Med kreative og diy julegaver, kan du også holde gavebudgettet nede, således at de gode gaver ikke kommer til at koste en formue. Her er et par gode idéer til, hvordan du kan lave kreative julegaver til enhver smag.

Kreative julegaver til mor

kreativ gave til morDet er ikke svært at finde på en god kreativ julegave til din mor, hvis du er bare en smule kreativt anlagt. Sandsynligvis er din mor en af de personer, du ved allermest om – dermed kan du gå ud fra, hvad hun kan lide, nu du skal give hende en kreativ gave.

Er du eksempelvis god til at male eller tegne, kan du købe noget papir i god kvalitet, og så ellers bare gå i gang.

Ved du, der er en bestemt blomst hun er helt vild med, eller en bestemt farve, der er hendes yndlings, kan du blive inspireret af disse og inddrage dem, når du går i gang med at udfolde dig kunstnerisk.

Afslutningsvis kan du købe en fin ramme der passer til størrelsen på papiret, så din mor har mulighed for at stille den et sted i stuen eller hænge den op på væggen. Dette er en god idé til en julegave, til moren der gerne vil mindes lidt om hendes børn i hverdagen.

Find DIY udstyret her →

Kreative julegaver til far

Forklæde med personligt billede og tekstEr din far en mand med stort M, der kan lide at have gang i grillen året rundt? Eller måske er han blot vild med at bruge tid på god mad i køkkenet?

Så kan du designe din helt egen grill- eller køkkenpakke til ham. Her kan du både være kreativ i sammensætningen af pakken, men også selv gå i gang med at kreere noget, der brugbart til madlavningen.

På nettet kan du eksempelvis købe alt hvad der skal bruges, hvis du vil lave et personligt forklæde med tryk til din far, han kan benytte, når han kokkererer. Det er vigtigt, at du køber maling, der er beregnet til tekstil, så det ikke begynder at skalle eller går af i vask.

Ydermere kan du selv gå i diverse butikker og købe køkken- eller grillredskaber, så du kan sammensætte din helt egen og personlige kurv, med netop de ting, din far kan have behov for.

Du kan købe forklædet med tryk her →

Kreativ gave til kæresten

Kreativ gave til kærestenSkal du lave en kreativ gave til kæresten, kan du snildt bevæge dig over i det romantiske hjørne. En god idé, hvis du vil give en gave, hvor du selv er en del af den, kan være en oplevelsesgave.

Oplevelsesgaver kan købes på diverse hjemmesider, i alverdens varianter. Vil du være ekstra kreativ, og finder du ikke lige det du leder efter, på hjemmesiderne, kan du gå i gang med at lave dit eget gavekort.

Find et fint stykke papir, hvorpå du skriver præcis, hvad oplevelsen skal gå ud på. Ved selv at lave gavekortet kan du også kombinere forskellige oplevelser. Du behøver altså ikke ”nøjes” med en tur i biffen eller en tur på god restaurant, men kan kombinere flere forskellige oplevelser. Alt efter hvad du tror, din kæreste kan have lyst til. Sæt eventuelt nogle fine klistermærker på og lig det i en lille konvolut – og vupti, så har du en kreativ og superromantisk gave til kæresten.

Vil du i stedet give ham eller hende en genstand, der kan stå i hjemmet, kan du også gå i gang med at kreere. Køb eventuelt en fin porcelænskop og tuscher der er lavet til porcelæn, så det ikke ryger af i vask. Så kan du ellers gå i gang med at tegne noget personligt på en kop eller måske skrive et fint digt, der betyder noget specielt for din kæreste. En top-romantisk julegave.

Du kan købe oplevelsesgaver her →

Kreative DIY julegaver til bedsteforældre

Når man skal i gang med kreative julegaver til bedsteforældre, er der nok at give sig i kast med. Bedsteforælde plejer som regel at være vilde med hjemmelavede julegaver fra børnebørnene. Både ting der kan pynte i hjemmet og ting man benytte i hverdagen, kan være gode gaveidéer. Man behøver ikke være barn, for at ens bedsteforældre bliver glade for en hjemmelavet gave. Som voksen kan du også gå i gang med at lave fine og hjemmelavede kreative gaver.

Har du mod på det, kan du give dig i kast med at lave lysestager af gips. Dette er forholdsvist nemt, og kan gøres på mange forskellige måder. Og som regel ender resultatet med at blive fint og dekorativt, så snart der kommer et lille lys i. På nettet kan du nemt købe gips i mange forskellige afarter, alt efter hvilken opskrift på lysestage, du ender med.

Kreative julegaver fra børn

Julegaver fra børn må altid gerne være hjemmelavede. Disse falder for det meste i god jord selvom arbejdet ikke er gjort til perfektion, så længe der bare er kastet noget kærlighed over gaven. Hold dig derfor ikke tilbage hvad angår kreativitet, hvis dine børn skal lave kreative gaver til eksempelvis bedsteforældrene.

En sikker vinder, når børn skal lave julegaver, er tegninger. Disse kan laves af børn i næsten alle aldre. Hvad end det er den toårige der sætter et par streger på et papir eller den tiårige der går i gang med den gode akvarelmaling, skal det nok blive en fin gave. Put eventuelt tegningen i en fin ramme til slut, for at give gaven et ekstra touch.

En anden god idé, når børn skal lave gaver, er smykker. Her er der også mulighed for at være kreativ, hvad end man er en ferm smykkemager, eller blot skal sætte et par perler på en snor. På nettet findes der smykketilbehør i alverdens farver og former, hvad end man vil lave armbånd, halskæder eller noget helt tredje.


Gaver til kreative sjæle

Gaver til kreative

At finde den helt rigtige gave til én, du holder af, kan være svært. Modtageren har måske ingen ønskeseddel, eller også vil du gerne se ud over den og forære noget mere ekstraordinært. I så fald kan det være værd at kigge på personlighedstræk og interesser.
Oplevelser er altid en god gave at give. Materielle ting kommer og går, men minder er for livet. Med en sjov, hyggelig eller udfordrende oplevelser giver du modtageren et minde at tage med sig. Nedenfor finder du inspiration til oplevelsesgaver til kreative sjæle.

Chokoladekursus

Chokoladekursus

Kurset her er ikke kun for kreative sjæle, men også for chokoladeelskere. Har du en mor eller en søster, der er lidt nørdet inden for konditori og konfekt, og som har en usædvanlig sød tand? Giv et chokoladekursus, hvor hun lærer at lave lækre, fyldte chokolader. Kurset indebærer en masse nyttig viden om forskellige typer chokolade, kvalitet og teknikker. Med vejledning fra en kyndig chokoladefremstiller, er modtageren af gaven med til at temperere chokolade og fremstille forskelligt fyld. Er det svært at modstå fristelserne, så kan du berolige med, at det tilladt at prøvesmage undervejs, og at de hjemmelavede lækkerier selvfølgelig er til at tage med hjem i en smuk indpakning.

Giv et chokoladekursus → 

Paint ’n wine

Kender du én, der elsker vin og har en kreativ side? Så er Paint ’n wine kurset lige sagen. Her giver du en hyggelig dag i selskab med andre kreative sjæle, hvor fokus er gode vine og kreativ udfoldelse på lærreder. Modtageren af gaven behøver ikke være en mester i at male for at deltage, da alt i udstyr medfølger, og en kyndig underviser står klar med hjælp og gode råd. Kurset varer 2 – 3 timer og indeholder forskellige vine, god musik, alt i udstyr; herunder maling, lærreder og forklæder, og maleundervisning. Billedet er selvfølgelig til at tage med hjem og hænge på væggen efterfølgende, så den heldige modtager har et evigt minde om en god dag.

Læs mere om Paint ’n wine her → 

Bageskole

Bageskole

Gaveboksen her er helt perfekt, hvis du leder efter en gave til én, der godt kan lide at bage, eller én der gerne vil være bedre til det. For en yderst rimelig pris, giver du en gave, der praktisk talt varer en hel dag. Kurset starter med en lækker morgenmad – selvfølgelig med friskbagte boller – og varer 5,5 time, hvor der blandt andet vil være kursus i at lave croissanter, brød og surdej. Frokost er der også, og den tager selvfølgelig udgangspunkt i det hjemmebagte, der er produceret i løbet af formiddagen. Resterne tager kursisterne med sig hjem. Med denne gave glæder du modtageren, og måske lønner det sig også i form af friskbagt brød til morgenmad i weekenderne.

Find dit bagekursus her →

Flødebollekursus

Flødebollekursus hos Social Foodies

At producere flødeboller manuelt er svært! Spørg enhver, der har givet sig i kast med forsøget. Et flødebollekursus er derfor en god gave til én, der gerne vil lære at lave lækkerierne derhjemme. Det anmelderroste kursus hos Social Foodies er for både større børn og voksne. Alt udstyret, der skal bruges, medfølger, og der er selvfølgelig kyndig vejledning undervejs. Det er også muligt at få opskrifter og gode råd til, hvordan flødebollerne lettest laves hjemme i eget køkken. Og bare rolig, modtageren af gaven her får selvfølgelig sine hjemmelavede flødeboller med hjem. Kurset varer 1,5 time, hvor der laves 5 store og 5 små flødeboller.

Find flødebollekursus her →

Oplevelser til kreative sjæle

Og hvorfor er det så lige, at oplevelser er en god idé til de der yderst kreative mennesker? Det er i al sin enkelthed, fordi det er svært at finde en materiel gave, der afspejler kreativiteten. Selvfølgelig kan du give en ny røremaskine eller malerpensler, men det bliver hurtigt en smule kedeligt, og det er ikke hensigten med en kreativ gave. Oplevelser er desuden rigtig gode, da det sjældent er noget modtageren selv ville kaste sig ud i at købe, og derfor vil gaven måske både være en glædelig overraskelse, men samtidig en sjov udfordring. Det allerbedste vil selvfølgelig være, hvis du samtidig tilbyder at dele oplevelsen med modtageren, så I får en dejlig dag ud af det sammen, og et minde I kan tænke tilbage på og snakke om. Måske giver det ligefrem anledning til en ny hyggelig tradition om at lave flødeboller en gang om måneden eller sætter gang i en fælles passion for at male (og drikke vin).

Skal du droppe ønskelisten?

I bund og grund er det altid værd at anbefale at gå efter ønskelisten. Så er du sikker på, at modtageren får noget, han eller hun faktisk kan bruge – eller er du? Mange mennesker har svært ved at finde på ønsker, når det gælder. Enten køber de selv tingene løbende, eller også bliver ønskesedlen kort eller praktisk. Det betyder i princippet, at du:

  1. risikerer, at flere giver den samme gave, og den derfor skal byttes.
  2. giver noget, der alligevel bare ender i skabet.

Om du skal skippe ønskelisten afhænger i høj grad af, hvor godt du kender personen. Er det din kusines teenagesøn, som du kun ser et par gange årligt, så hold dig til listen. Er det et nært familiemedlem som en mor, far, søster eller bror – eller en god ven, så er der et fint grundlag for at være lidt kreativ, da du kender personen godt og formentlig ved, hvad der vil falde i god jord.