5 tips til en god julefrokost der giver fred og ro

brug de gode tips til en god julefrokost der giver fred og ro

Julefrokosten er højdepunktet for et firmas begivenheder. Udover den årlige sommerfest og eventuelle firmaudflugter, er det typisk julefrokosten, der er den helt store fest og det kræver måske også inspiration til julefrokost underholdning og lege.

Til julefrokosten sker der ting og sager. Det går igen i medier år på år, hvordan kollegaer dummer sig omkring hinanden og konflikter bliver optrappet på en forfærdelig måde.

Så hvordan kan du, som deltager, gøre julefrokosten til det, den bør være – en behagelig og nydelig aften med dine kollegaer?

Brug disse 5 tips til en god julefrokost, Det er nemlig vigtigt – lige meget, om I tager til en arrangeret firmajulefrokost eller selv afholder, at aftenen bliver en god oplevelse for alle parter.

 

Drik med måde til julefrokosten

drik kontrolleret til julefrokost

Når du ikke længere befinder dig i de unge 20’ere, er det som regel ikke hyppigt, at du er ude at drikke. Det kan også betyde, at du måske har mistet fornemmelsen af, hvor meget du egentlig kan drikke, før det begynder at tage overhånd.

Vi kender alle typen, der drikker sig i hegnet før midnat og generelt skaber tumult for de andre deltagere. Den person, vil du ikke være.

En god tommelfingerregel er, at du ikke behøver at have noget at drikke hele tiden. Lad vær med at drikke alkohol inden maden – og sørg for, at du ikke er fuld allerede inden der bliver taget hul på diverse aktiviteter.

 

Spis, spis, spis

Når du drikker alkohol, er det vigtigt, at du også spiser rigelig med mad. Det er ikke smart at drikke på tom mave, og du har helt sikkert også selv erfaringer med druk på tom mave. Det er ikke en særlig god idé – så derfor; spis rigelig med mad, så du ikke pludselig sidder og sover på en stol i hjørnet klokken 20.

Mængden af mad er typisk ikke noget problem. Sørg hellere for at spise en portion for meget, så du ikke har behov for at stille sulten ved at drikke mere.

 

Vær med til at danse

Når du danser, har du svært ved at drikke samtidig. Derudover forbrænder du også en masse energi ved at danse, så det er en win-win, når dit formål ikke er at drikke dig selv i hegnet. En god julefrokost er en kombination af alle elementer; hyggelige samtaler ved bordet, aktiviteter og en god dans til den tempofyldte julemusik.

 

Lad være med at snakke arbejde

Til julefrokosten skal du slå dig løs. Du skal snakke om alt mellem himmel og jord med dine kollegaer. For til julefrokosten, skal du ikke tænke på dem, som dine kollegaer. De er andre mennesker, som har sine egne hobbyer, mål og erfaringer. Har din kollega været ude at rejse for nyligt, så tag hul på den samtale. Del erfaringer med hinanden og få gang i nogle positive samtaler. Det er den absolutte festdræber, når samtalen omkring den kommende deadline kommer på tale.

Hvis dine kollegaer spørger ind til noget arbejdsrelateret, svarer du bare ”Skal vi ikke lige tage den, når vi møder på arbejde mandag?” Så er den klaret.

 

Stop med at drikke omkring midnat og husk vandet

I løbet af en aften, kan der komme rigtig meget alkohol indenbords. Og eftersom dit indtag af alkohol ikke rammer dig med det samme, er det en rigtig god idé, hvis du har et tidspunkt, hvor du siger stop.

Hvis du har drukket alkohol kontinuerligt gennem hele aftenen, har du som regel nok indenbords til at du er tilpas beruset og sagtens kan holde det gode humør kørende, uden at blive ”kedelig” ædru.

Et ekstra tip er at huske at drikke vand i løbet af aftenen. Det er ikke en partykiller, når du tager et hurtig glas vand, og det er samtidig en kæmpetjeneste overfor dig selv, så du ikke vågner op dagen efter med grumme tømmermænd.