Du kan finde julekalender til børn på Viaplay i 2016

julekalender til børn på Viaplay

Du kan finde julekalender til børn på Viaplay i 2016, for Viasat vil nemlig satse på at bringe en original serie der udfordrer børnene den 1 december, i form af en julekalender “Det store eksperiment”.

TV3 har en gang tidligere forsøgt sig med julekalender, men det kan være at de nu, satser på at konkurrerer med DR & TV2 om årets julekalender på tv, dog i første omgang kun på Viaplay streamingtjenesten.

Hvad handler julekalenderen for børn på Viaplay om?

Du får en julekalender der ifølge Viaplay, er en fiktiv og velproduceret serie for børn. En serie der skal uddanne, underholde og glæde børn igennem de 24 afsnit fra 1 december til den 24 december. Temaet går ud på at give viden til børnene, hvor basal viden om matematik, musik, kemi og andet er hvad serien kredser om.

Serien der er produceret af Nexiko produktionsselskab følger 2 børn igennem de 24 afsnit. Serien starter med at børnene har vundet den mest prestigefyldte opfinderkonkurrence for børn i Norden. Førstepræmien som de to børn vinder, er til dels en oplevelse i form af et besøg ved en rigtig opfinder, nemlig ved professor Primus.

Den kære professor er den første vinder af konkurrencen, men siden han vandt denne konkurrence har han ikke haft meget held. Derfor er han lidt indebrændt af jalousi over de skarpe børn, og låser dem derfor inde i sit labatorium.

Børnene har kun en udvej, og det er at udføre de svære eksperimenter som professoren sætter dem til. Hvis det lykkes dem at udføre et eksperimentet, så åbner der en dør til friheden.

Herfra tager historien en drejning, som vi ikke skal afsløre – For kommer børnene hjem inden juleaften?

Ifølge Viaplay så forventer de meget af denne julekalender start, og satsningen skulle gerne give en styrket position på markedet, hvilket vi kun kan vente med at afgøre, når serien ruller over skærmen til december.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here