Fly i julen – hvad skal du overveje?

Før du aner det er julen over os igen, og for mange af os betyder dette, at det samtidigt er tid til at pakke kufferterne og hoppe på flyveren.

Der kan være mange årsager til, at man vælger at rejse i julen. For det første kan det være, at man har familie, man gerne vil besøge. For det andet kan det være, at man simpelthen blot har lyst til at slippe for al julestressen, og derfor vælger at fejre julen et nyt og eksotisk sted.

Men som du sikkert er klar over, er julen en af de absolut mest frygtede rejsedage i hele kalenderåret, og det er der gode grunde til. Så det store spørgsmål er, hvad man egentlig skal overveje for at få så stressfri en julerejse som overhovedet muligt?

Planlæg i forvejen

Første og vigtigste råd er, at du for så vidt muligt, skal sørge for at planlægge så meget du overhovedet kan god tid i forvejen.

Uanset om det drejer sig om familiebesøg eller en anderledes juleferie, så er det bedst for både pengepungen og stressniveauet at lede efter din flybillet allerede nu. På denne måde har du en langt bedre chance for at finde en god og billig billet, inden de bliver revet væk.

Forvent forsinkelser

Du er selvfølgelig klar over, at der er travlt ved juletid, så du kan nok regne med flyforsinkelser. Dette er selvfølgelig aldrig det mest behagelige scenarie, og er altid forbundet med en masse stress og frustrationer. en dette er desværre ikke hele historien. Tit og ofte kan du risikere at strande i lufthavnen, hvilket jo på ingen måde er din skyld. Dette er – udover at være bunduretfærdigt – ofte en rigtig stor belastning for mange mennesker, og især hvis man er flere, der rejser sammen. Der kan komme hotelomkostninger til forplejning og ikke mindst tabt tid. Men vidste du, at firmaer, såsom fx Airhelp, faktisk specialiserer sig i forsinket fly kompensation, og samtidigt gør hele reklamationsprocessen uhyre simpel.

Prøv f.eks. at besøge deres hjemmeside, og du vil uden tvivl blive positivt overrasket; og dette er ikke bare et internet fupnummer. Der er faktisk juridisk belæg for disse firmaers påstande. Så hav det i baghovedet, hvis uheldet skulle være ude – og det gælder i øvrigt også aflysninger.

Find den mindst travle dag til din flyvetur

Man hører ofte i pressen, at man skal holde sig langt væk fra at rejse i julen, men dette er faktisk ikke helt rigtigt. Du gør klogest i at rejse juledag, hvis du vil undgå mylderet i lufthavnen. Det er nemlig årets mindst travle dag at rejse på, så hvis du planlægger en juleferie, bør du være på udkig efter billetter denne dag.

Ofte kan du endda finde en rigtig billig billet oven i hatten. Samtidigt undgår du højst sandsynligt også de frygtede forsinkelser og aflysninger.

Tag ikke hele molevitten med på juleferie

Det kan være nemt at overpakke til en juleferie, men prøv at lægge bånd på dette, hvis du ønsker at spare tid. Jo mindre du pakker, jo hurtigere slipper du igennem hele lufthavnsprocessen.

Sidst, men ikke mindst skal du huske at få pakket gaverne med i kufferten, hvis du rejser for at holde jul et nyt sted.

Få også købt gaverne i god tid. Det er for det første billigere, og du har lidt tid til at finde på den perfekte gave f.eks. til far, farfar eller husbonden. Du kan eventuelt også vælge at sende dine gaver i forvejen for at spare lidt plads i kufferten. Dette gælder selvfølgelig kun, hvis du skal rejse for at holde jul sammen med din familie i udlandet.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here