Kan legetøj være lærerigt, såvel som sjovt?

En stor del af julen er unægtelig julegaverne. I hvert fald for børnene. Det er en tid med legetøjskataloger, der bugner af spændende ting, som kan få det til at snurre i hovedet på ethvert barn. Tid til at skrive ønskesedler, tælle dagene og vente spændt på at den store dag oprinder.

Vi andre vil måske gerne lægge en masse andet symbolsk i julen og hvad den betyder. Fred på jorden og Jesu fødsel. Men for børnene er det primært én ting, der betyder noget, og det er altså julegaverne. Det er der heller ikke noget i vejen med, for julen er først og fremmest børnenes fest. Ellers havde vi vel næppe opfundet julemanden og de mange andre eventyr, der omgiver den magiske højtid.

Der er da heller ikke noget bedre end, at give et barn lige den julegave, det har ønsket sig mest. Se glæden og spændingen. Skulle man være så heldig at julegaven er lærerig, såvel som underholdende, så er det jo bare endnu bedre.

 

De lærerige julegaver

Det lyder måske som noget rigtigt kedeligt og pædagogisk pjat, med lærerigt legetøj, men hvis man tænker nærmere over det, så er det rigtigt meget populært legetøj, der har elementer af læring. Sjov og læring kan meget vel hænge sammen.

 

Den danske klassiker

Et af verdens mest lærerige legetøjsserier er faktisk fra vores eget lille Danmark. Det startede som trælegetøj f høj kvalitet, men udviklede sig snart til noget helt andet. En serie af legetøj, der kunne udfordre barnet på både det kreative og praktiske plan. Med alt det bedste fra byggeklodser, kombineret med det smarte design. Det er naturligvis Lego der snakkes om. Lego har siden det blev introduceret, været med til at lære vores børn en masse om at følge en brugsanvisning og skabe flotte konstruktioner.

Men endnu mere har det udfordret dem og lært dem at skabe deres egne visioner. Derfor vil Lego altid stå i vores bevidsthed, som verdens bedste legetøj, der den dag i dag stadig er med til, at lære vores børn at leg og læring nemt kan hænge sammen.

Som om almindeligt Lego ikke var godt nok, så kom Lego Technic serien, der ud over at lære børn om at bygge, også lærte dem om mekanik. Hvordan man kunne få ting til at bevæge sig og skabe maskiner. Det tog det hele til niveauet over almindeligt Lego, og blev en sand revolution.

Lego Technic i julegave til børnene er en rigtigt god måde at sikre sig, at læring aldrig bliver kedeligt. Så giv dine børn en gave, der er mere end blot nogle få timers sjov. Giv dem en gave der lærer dem værdifulde ting, sm de vil kunne bruge senere i livet.

Skriv en kommentar